Mette Villemoes Ponty

Forfatter - Foredragsholder - Lederudvikling - Bestyrelsesmedlem


Mette Villemoes Ponty har mere end 10 års erfaring med at holde foredrag og workshops for virksomheder, det offentlige, skoler og non-profit organisationer. Med en blanding af humor og egne eksempler fra hverdagen får hun skabt både latter og eftertanke i rummet. Mettes foredrag bygger på princippet om Ozzhams Razor, der siger; hvis der er flere mulige løsninger på et problem, så er den simpleste, nok den bedste.

Mette har en fortid som salgs- og marketingchef i en engelsk og amerikansk virksomhed og fra flere reklamebureauer, blandt andet som strategisk direktør. Hun har boet og arbejdet i England og Dubai, været selvstændig siden 2003 og har en HD-A fra Aarhus og en MBA fra Durham University i England. Mette er i dag direktør for Arbinger Instituttet i Skandinavien.

Mette Villemoes bog 'Den blinde vinkel - lederens største udfordring' udkom i september 2017 og omhandler, hvordan du som leder kan spotte din egen andel i problemerne, og ændre indstilling, så du kan løse dem.